Du har 100 dages returret, regnet fra den dag, du modtager varen. De første 14 dage er din fortrydelsesret efter loven. Resten er en ekstra service fra os på de samme vilkår.
Sådan returnerer du
- Giv os besked på munkwell.dk/pages/fortryd-aftale. Du får en kvittering på mail med det samme. Du kan også skrive til kontakt@munkwell.dk med dit ordrenummer.
- Vi svarer med, hvordan du sender varen. Send ikke varen, før du har hørt fra os.
- Pak varen godt ind, gerne i den originale emballage, og send den senest 14 dage efter, at du har givet os besked.
Prøv varen som i en butik
Du må gerne pakke ministepper, vibrationstræner og læg- og fodmassageapparat ud, tænde dem og prøve dem kort. Har du brugt varen mere end det, trækker vi værdiforringelsen fra det beløb, du får retur.
Åbnede O²-produkter
Af hygiejnehensyn kan åbnede O²-produkter (bånd, strips, plastre og tape) ikke returneres. Du bærer dem på huden ved næsen, når du sover, træner og sveder. Uåbnede O²-produkter kan altid sendes retur inden for de 100 dage.
Returfragt og refundering
Returfragten betaler du selv. Har varen en fejl, betaler vi fragten. Vi refunderer til det betalingsmiddel, du brugte, senest 14 dage efter din besked. Vi kan vente med refunderingen, til vi har modtaget varen. Fortryder du hele ordren, refunderer vi også den oprindelige fragt svarende til den billigste leveringsform.
Har varen en fejl?
Så gælder din reklamationsret på 24 måneder altid, også når varen er åbnet. Læs mere i artiklen om reklamationsret.